"Formålet er at udbrede kendskabet til Danmarks Riges Grundlovs bestemmelser om suverænitetsafgivelser. Det er foreningens opgave at sikre, at Den danske Grundlovs substans bevares, og at dens retsgarantier for danske statsborgere overholdes."
Beretning vedr. Schengen-sagen v/advokat Chr. Harlang
Sagen har varet mere end 6 år og startede reelt d. 10/6-1997, da Folketinget bemyndigede regeringen til at ratificere Schengen-konventionen; - og sagen er nu endt med, at denne Konvention faktisk ikke er blevet godkendt af domstolene, fordi de slet ikke ville bedømme dens forhold til Den danske Grundlov. – Sagen er nu tabt, men den skulle føres, fordi den er så vigtig.
Den startede ved Vestre Landsret, der måske er lidt mere upartisk, og førtes her af advokat Henrik Karl Nielsen. Landsretten ville imidlertid kun bedømme, om sagsøgerne havde en retlig interesse i at vide, om Grundloven bliver overholdt. Det mente Landsretten altså ikke, at de havde , og afviste hele sagen d. 2/11-1998 med dommerstemmerne 3-0. Herefter appelleredes til Højesteret, hvor Chr. Harlang overtog den.
Her sattes retten med 7 dommere, hvilket kun gøres i meget principielle sager. På trods af dette bevilgedes der ikke ”fri proces”, som man ellers i langt de fleste sager plejer at få i netop principielle sager. Den 26/6-2001 blev Vestre Landsrets dom stadfæstet af Højesteret, idet sagen på ny afvistes at blive bedømt; men kun med stemmerne 5 mod 2. – De 5 dommere fandt ikke, at Schengen-konventionen ”indebærer overførelse af myndighedsbeføjelser inden for almene og væsentlige livsområder” og afviste derfor sagen – om sagen. Derimod støttede de 2 dommere, der afgav dissens (dvs. afgav en anden dom end de 5), idet de støttede sagsøgernes påstand i at have ”retlig interesse” i at få prøvet sagen. ”Udøvelse af politimyndighed”, udtalte de, ”er en central del af den ’Udøvende Magt’, især når den vedrører et så væsentligt livsområde som det ’Strafferetlige’….overladelsen af disse beføjelser er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed”.
Det er særdeles krænkende for retsbevidstheden, at man ikke kan få prøvet en sådan sag ved domstolene, idet det efterlader Danmark i en tilstand af uvis retsløshed.
I Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions Artikel 6 står der ordret, ”…at enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden for en rimelig frist ved en uafhængig og upartisk domstol, hvis man mener at ens borgerlige rettigheder er krænket.” - herefter besluttede Foreningen Grundlovsværns ekstraordinære generalforsamling i november 2001 at sende sagen til Den Europæiske Menneskeretsdomstol senest d. 26/12-2001 - formidlet af advokat Chr. Harlang.
Ikke desto mindre afvistes vor sag d. 10. juni 2003 (fremsendt til Harlang 28/7-2003) med følgende:
From European Court of Human Rights
Coucil of Europe
Strasbourg
France
den 28. juli 2003
Vedr. Sag nr. 989/02 – Riggelsen og andre mod Danmark (Schengen-sagen).
Hermed anerkendes modtagelsen af Menneskeretsdomstolens afgørelse af 10. juni 2003, hvorved man har afslået at ville optage sagen til realitetsbehandling.
Som begrundelse herfor er alene anført:
”Domstolen fandt, i lyset af samtlige dokumenter i dens besiddelse og i det omfang de forhold, der klages over, er omfattet af dens kompetence, at der ikke er grundlag for at antage, at nogen af de rettigheder og friheder, som er sikret ved konventionen og de dertil knyttede tillægsprotokoller, er krænket.”
(oversat fra engelsk)
